Balle Valgmenighedskirke

Flot gymnastik opvisning

Smuk lille kirke bygget i form af et kors.Balle Kirke stammer tilbage fra 1100-tallet og blev i sengotisk tid forlænget mod vest. Det nuværende tårn er opført i 1703.Døre er altid vigtige steder i livet. Og kirkens indgangsdør i Balle sogn understreger dette på fineste vis. Men først lige en undskyldning til kvinderne: mændenes dør, altså kirkens nuværende inderste indgangsdør, er et langt større pragtstykke end kvindernes ;-)) Dog var det øverst på søjlen ved kvindedøren, at man fandt Balle sogns nuværende logo: det kvadratiske akskors. Det blev genopdaget af de to kunstenere, der så sent som i 1980’erne vævede nye messehagler til kirken: Inge og Flemming Lau.Men tilbage til mandedøren: Fritstående søjler giver en flot indramning af døren. Men hvorfor er den ikke bredere? Tænkte man ikke på begravelser i hine tider? Vor tids skik med at bringe kisten med ind i kirken er historisk set ret ny. I gammel tid begravede man først den døde og holdt derefter en andagt/gudstjeneste i kirken. Et særligt forhold var de adelige og kirkens øverste mænd, der fik lov til at blive begravet inde i kirken.Selve egetræet i døren er af nyere dato (fra 1950’erne), men de gamle jernbeslag er langt ældre. Men inden vi griber fat i døren, skal vi se op! Her er kirkekunst! Over døren er en overligger, ”tympanon” på fagsproget, og den er særlig skøn i Balle kirke. To fugle går og spiser omkring et akskors. Fuglene er vore sjæle, menneskesjæle. De lever af den sjæleføde, den mening, der er i Jesu kors. Korset er oprindeligt et torturinstrument for kriminelle. Sådan blev det også brugt mod Jesus. Men når vi vover at bruge korstegnet positivt, så er det fordi Jesus, Guds søn, her ofrede sig, gav sig selv som gave til os syndige mennesker, for at give os liv. Åndeligt liv. Ja mere end det, tilgivelse og opstandelse! Det kommer frem på denne overligger. Og samtidig er den en klar dagsorden for det, der skal ske inde i kirken: Gudstjenesten skal have høj næringsværdi! Her skal der være mad og mening til sjælene: i ordet og i salmerne, i de hellige handlinger, dåb og nadver, ved konfirmation og bryllup og begravelse.Middelalderens kirker havde næsten alle samme grundplan. Orienteret mod øst, den gryende dag, og den sidste morgen, hvor Kristus skulle komme ”på skyen os at hente hjem”. Kor og skib. Nogle steder også en lille halvcirkelformet tilbygning til koret, kaldet apsis, men den har vi ikke i Balle. I den anden ende tårn og tårnrum. Ikke det nuværende tårn, der stammer fra en forlængelse af kirken. Da gulvet i 1900-tallet bliver belagt med mursten, har man markeret kirkens oprindelige endemur med en bred murstensrem i gulvet ca. 2/3 nede i skibet. Vi tør godt gætte på et tidligere tårn her. Hvorfor? Dels fordi der har været et overskud af gamle bygningssten, dels ud fra gamle annaler fra 1616, men også pga. klokkens alder, der går langt tilbage i middelalderen, måske helt til kirkens bygning. Den ældgamle klokke har en indskrift, der desværre er næsten umulig at tyde: +TIMA (forkortet navn?) - PRAV (provst?) - ALDIR (plattysk: ældet/gammel). Altså den gamle provst Tima – har givet denne klokke.Og på det nederste bånd: DEUS: PATER: SIMILIS: AQVTRA. Måske: Gud Fader, ligeledes rig på vand. Dvs. at Guds rigdom på vand (læs f.eks. i Gammel Testamente Salme 23) er sammenlignelig med hvad? Måske netop Balle sogns rigelighed på godt vand. Godt vand, gode kilder var en livsbetingelse og absolut ikke nogen selvfølge. Måske nogle af kilderne til Gubsø har været ”Helligkilder”. Før reguleringen af Balle Kirkevej med den forlængede Højmarksvej for ca. 10 år siden var der et kildevæld, der skabte en sø netop hvor T-krydset fra Balle Kirkevej munder ud.