Grimstrup Kirke

BygningenKirkens kor og skib er romanske, tårnet er fra senmiddelalderen og våbenhuset muligvis ældre.Over skibets tilmurede syddør er der et såkaldt tympanon – en udhugget døroverligger – med bladranker, et kors og tre brudte cirkler. I kirkens mure er der desuden flere billedsmykkede vinduesoverliggere, bl.a. en med udhugget kors og to liljer.Døren fra våbenhuset ind til skibet er fra middelalderen og bærer de originale jernbeslag med bladranker, kors og liljer. Døren er restaureret i 1952.Reformation og nøgne kvinderFra tiden før reformationen indeholder kirken bl.a. en sengotisk fløjaltertavle fra omkring 1500. I midten ses en nådestolsgruppe med en bly Maria i fodlang kjole med Barnet på armen og Gudfader med den voksne Kristus, afbildet som en smertensmand med stigmata. I fløjene står de 12 apostle. Altertavlen er et af Imperialissimamesterens arbejder. Forneden er i 1758 tilføjet våbenskjold for kirkeejeren Tøger Reenberg Teilmann og hans hustru.Efter reformationen, i 1604, fik kirken ny prædikestol fra Mads Christensen Gamts værksted. Det meget fine træskærerarbejde omfatter letpåklædte kvindehermer med struttende bryster og smukt udskårne trærelieffer i arkadefelterne med motiver fra Jesu barndom. Reliefferne forestiller fra venstre Bebudelsen, Jesu fødsel, Omskærelsen og Kongernes tilbedelse.Renæssance-grafittiPå tårnrummets nordvæg hænger en del af en degnestol fra omkring 1575 med gammel ’grafitti’ – forskellige indridsede initialer og omridset af en kirkelignende bygning. Den ældste inskription lyder: ”Per Iøre[n]s Brøndvm 1576 de[n] 22 Mai”.PulpiturSkibets vestende prydes af et pulpitur fra 1642 med portrætter af Kristus, Maria, Skt. Hieronimus og apostlene. Malerierne tilskrives Sten Adamsen og Hans Jensen (eller Bølling) fra Ribe. Pulpituret har siden 1913 fungeret som orgelpulpitur.Den arkæologiske udgravning i 2004I 2004 udgravede Varde Museum et område på ca. 400 m² nord for Grimstrup kirke. Her fandtes flere spor fra jernalderen, primært i form af stolpespor fra huse. Her fremkom også resterne af en jernudvindingsovn. I kirkediget ses adskillige slaggeblokke. Disse er restprodukter fra jernudvinding i slaggegrubeovne, som er den ovntype, man anvendte i perioden omkring 200-600 e.kr.