Lotte Slaskedukke

Sidste år var jeg, synes jeg selv, vældig flittig med de hæklede julegaver til børnene, som begge fik figurer fra deres yndlingstegneserier, Eventyrtid og Dora the Explorer. I år har jeg haft knap så meget tid med lillebror på den ene arm og en bog i den anden. Men en helt hæklefri jul er jo uhørt, så da jeg gik på juleferie i sidste uge, fandt jeg fluks garnet frem. Anna skulle have en dukkevogn af oldemor - og derfor var det jo oplagt at udstyre vognen med en fin, old school slaskedukke. Opskriften fandt jeg hos dygtige Liv.

Originalopskrift finder du HER


Opskriften er godt forklaret og nem at følge - men kræver nok alligevel lidt teknisk snilde. Derudover tilbyder Liv også hele to forskellige opskrifter på hår - jeg valgte krøl over rottehaler.

Jeg har dog valgt at lave to små ændringer:
1) Jeg har brugt dobbeltgarn på nål 3,5 for at få en større dukke. Hun måler ca. 40 cm
2) Sløjferne har jeg lavet efter samme princip som butterflyen på min kanin. Har tilføjet en opskrift på Lottes sløjfer nederst i indlægget.


Opskrift på sløjfe findes nederst i indlægget

Krøllerne er lavet efter samme princip som de berømte sprutters arme, som I
også kan se et eksempel på HER

Dukken måler ca. 40 cm og har ben så lange som sin overkrop

Førdi der ikke er så meget fyld i de lange ben, er Lotte meget fleksibel og kan
let sidde ned i en sofa eller barneseng

















































































Sløjfer 
De er som sagt lavet med dobbeltgarn på nål 3,5 - hækler du efter Livs opskrift bruger du bare tilsvarende nålstørrelse og garntykkelse.
1) Lav 4 fm i en magisk ring
2) Lav 2 fm i hver m (8)
3) 8 fm
4) *2 fm i næste m, 1 fm* Gentag *-* omgangen ud (12)
5-6) 12 fm
7) *2 fm sm* Gentag *-* omgangen ud (6)
8) 2 fm i hver m (12)
9-10) 12 fm
11) *2 fm sm, 1 fm* Gentag *-* omgangen ud (8)
12) 8 fm
13) *2 fm sm* Gentag *-* omgangen ud (4)
Sy hullet sammen og brug det overskydende garn til at sno rundt om midten af sløjfen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar