Under barslen gik jeg til rytmik med Isak, og både han og jeg elskede det. Da jeg efter ferie (og min skolestart og Isaks vuggestuestart) startede igen på et eftermiddagshold, var aldersspændet langt større – hvor vi tidligere gik på et hold for børn ml. 4-12 måneder, hed det nu 1-3 år – og med ét gik rytmik fra sanset zen-oplevelse til vild skrig og leg. Isak var med sine 12 måneder den absolut yngste, og de store 2-3-årige børn løb rundt og sparkede og slog hinanden, alt imens de overdøvede musikken med høje skrig. Hverken underviser (helt okay) eller forældre (knap så okay) greb ind. Nåh, men nu til sagen: Hvorom alting er, savner jeg det helt vildt – særligt forsøger jeg ind i mellem at genkalde mig nogle af sangene, hvor det en dag gik op for mig: Vi har da intet rasleæg til at lege ”Oppe på mit hoved, oppe på mit hoved, har jeg et rasleæg, må jeg seeeeee” (hvor rasleægget først rasles ovenpå barnets hoved og herefter under ”seeee” vises med hånden – og kropsdelen skiftes ud med næse, mave, osv.)
DERFOR (og nu til sagen) satte jeg mig for at lave et sanseæg, som i anledningen af påsken er lavet i skønne påskefriske farver. Her finder du opskrift/DIY til de fine små æg
Hvor er det bare en god ide!
SvarSlettak søde Heidi. Og du kan tro, at de er et hit! :)
Slet