Pandebånd med knap-lukning

Forleden var jeg i Søstrene Grene på Vimmelskaftet for at se, hvad de havde af nye farver (både Rosa og jeg æælsker jo det billige bomuldsgarn derinde fra!) og faldt over en herlig, gul farve, som tilfældigvis matchede den lille, ensomme knap, jeg havde i overskud fra Annas vest. Så i går nørklede jeg dette lille pynte-pandebånd til Anna - man siger jo, det er klogt at accesorize med noget, der passer til (sut)skoene...

Opskriften er ganske, ganske let - og ligger lige HER


 





//Isabella.

Opskrift på pandebånd (DIY)

Det er så såre simpelt, at det næsten er helt tosset at bruge et helt indlæg på, men here goes...

Pandebåndet har to knaphuller, hvoraf yderste lukning svarer til str. 1 år (ca. 45 cm) og inderste må være ca. 6 mdr (43-44 cm)


Update: Det viser sig, at pandebåndet giver sig en del, så jeg bruger nu knappen i inderste hul - dvs. hvis størrelsen nærmere svarer til 1-1,5 år snarere end 6-1 år. Heldigvis er det relativt nemt at justere opskriften med flere/færre luftmasker.


Du skal bruge:
Hæklenål #2,5
En smule bomuldsgarn
En lille knap 

Alle rækker vendes med 1 luftmaske (lm)!













Fremgangsmåde:
1) Slå 105 lm op (plus én til at vende med)
2) 105 fastmasker (lm)
3) *2 fm, 2 lm, spring 2 over* x 2, fm på resten af rækken (tjek at de to knaphuller passer til din knap - den skal kun lige kunne mases igennem)
4-5) 105 fm
Luk af og hæft ende. Sy knap på i den modsatte ende af knaphullerne - et voila!



Prøver du opskriften af, så del endelig resultatet med os ved at linke til din egen blog eller bare sende os et billede på [email protected] - du kan også dele din version af opskriften med os på instagram ved at bruge hashtag #garnkusserne :-)

//Isabella

NB! Opskriften er kun til privat brug og må derfor ikke bruges til kommercielle formål.

Gave med bid i!

I sidste uge blev jeg - med relativt kort varsel - inviteret til min venindes datters 1 års fødselsdag, og så måtte jeg jo lige finde turbonålen frem. Jeg ville gerne supplere hendes legemadsbeholdning med både grønsager, kød, fast food m.m., men jeg måtte hurtigt indse, at det var tiden ikke til - så jeg var også ude at købe lidt plastik-gear til at gå med de bløde madvarer.


Spejlægget er lavet efter en lutteridyl-opskrift (igen-igen), men guleroden er lavet i fri hånd. Rent faktisk har jeg skrevet opskriften ned løbende, men altså,,, jeg har virkelig hovedet under armen for tiden (giver Anna  og de urolige nætter skylden!) og har fået forlagt papiret med kragetæer på, som forklarer, hvordan jeg har gjort. ØV! Måske den dukker op i løbet af efterårsferien? Håber! Og ellers må jeg være jer en DIY skyldig...




//Isabella.

Et hyggeligt hæklet tæppe med striber - CAL min pal

Mens Isabella har været top blogaktiv og har fået hæklet hele tre fede huer, har jeg nørklet med én ting: mit tæppe. Dem af jer, der følger os på Instagram, har kunnet se, at jeg endelig har besluttet mig for, hvordan mit plaid til sofaen skal se ud. Jeg har nemlig fundet denne skønne opskrift, som faktisk stammer fra en CAL på www.notyouraveragecrochet.com Ja og hvad er en CAL så for noget? Jeg vidste heller ikke, hvad forkortelsen stod for, da jeg stødte på den, men det står for "Crochet a long" - det er altså en opskrift, som lidt efter lidt er blevet lagt på bloggen. Hver uge udgav bloggeren et nyt indlæg med 7-9 nye rækker til tæppet, og således fulgtes hun og hendes læsere ad, mens de skabte nogle skønne tæpper. Løbende kunne de se hinandens versioner via bloggens facebookside og via hendes hashtag på Instagram. Genialt og hyggeligt projekt, hvis du spørger mig. Dog opdagede jeg først opskriften, da de var færdige med deres tæpper, så jeg har desværre ingen at følges med. Til gengæld kan jeg tage det i mit helt eget tempo og behøver altså ikke vente på, at de næste rækker bliver udgivet - og det er jo også meget rart :)

Opskriften er på engelsk, men er meget nem at gå til med masser af pædagogiske forklaringer - og billeder! Den kan virkelig anbefales, også bare til at hente inspiration i, hvis du, ligesom mig, gerne vil hækle et større arbejde, men frygter at gå død i det pga. ensformighed. Her er der stor variation i rækkerne, og via opskriften kan du lære at hækle mange forskellige "striber".

Jeg vil løbende poste billeder af projektet herinde og viser naturligvis det endelige resultat frem, når den tid kommer. Jeg kan desværre ikke lægge opskriften ud på dansk uden bloggerens tilladelse, men jeg kan fortælle så meget, at jeg hækler tæppet med #5,5 med dobbelttråd tyndt bomuldsgarn (8/4) fra Søstrene Grene, og at jeg har slået 144 lm op (ekskl. vendemaskerne). 


Lad os endelig se resultater, hvis du kaster dig over projektet, skriv enten her eller på [email protected]

//Rosa

Nu må det være nok! Opskrift på hue igen-igen (DIY)



...med alle de huer... Men det er altså også bare fordi, Christian bliver ved med at stjæle dem! Boshi-huen var åbenbart ikke nok, for han snuppede i hvert fald også min hue i rib, og noget tyder på, at denne her også bliver en deler...

Den er lavet efter samme princip som sidste lutteridyl-inspirerede rib-hue, men dog kun i én del, så du selv kan vælge, om du vil lave ombuk og dermed få en tætsiddende hue eller folde den helt ud (eller hvad man siger), så den bliver lidt mere baggy i det på toppen af hovedet. 












Huen er lavet i merinould på nål #3 - sidste række og sammenhækling i babyuld i tilsvarende tykkelse (ja, løb lige tør for merino, men synes egentlig effekten med en stribe i kontrastfarve er ret fin)






















Den er hæklet i ca. 43 rækker stangmasker i bagerste led med 60 masker på hver række - lukningen i top og side er præcis magen til den, som er beskrevet i denne DIY

Uden ombuk...

...og med ombuk
























Og SÅ er der altså også hueproduktionsstop fra min side - i hvert fald indtil næste efterår...

//Isabella.