Opskrift på "Boshi" hue (DIY)

Nu er det vist ikke til diskussion længere - sommeren er slut, og efteråret har taget over. Og det er altså ved at være ok koldt udenfor. Derfor har jeg (naturligvis, som den elskværdige og omsorgsfulde kæreste, jeg er!) lavet en hue til Christian - som han så kan bruge sammen med de handsker, han fik i fødselsdagsgave i august.

Huen er lavet efter den fine (og gratis!) guide på June Spuurs blog: her kan du finde en letforståelig og udførlig "prototype"-guide til, hvordan huen laves i forskellige størrelser. Jeg har her lavet en meget specifik DIY, hvis du vil have en hue i samme mønster og størrelse (Christian er ca. str. 56).




Forkortelser:
mr = magisk ring
km = kantmaske
hstm = halvstangmasker
stm = stangmasker
omg = omgang
sm = sammen (indtagning)


Du skal bruge:
Nål #4,5
4 nøgler tykt garn (hvis du vil have en ensfarvet hue, tror jeg også én nøgle er nok): jeg har brugt en blanding med 60% acryl og 40% uld - den type garn koster ikke så meget pr. nøgle. Hvis du gerne vil have 4 farver som mig, så kan det betale sig at købe via Junes garn-hjemmeside, hvor hun sælger 4 nøgler samlet for 48 kr.
























1) Lav en mr 
2) Slå 2 lm op (tæller for 1 hstm) og lav 11 hstm i ringen, afslut med 1 km i første m (den hstm, der består af de 2 lm) 
3) Slå 2 lm op (tæller for 1 hstm) og lav 2 hstm i hver m, afslut med 1 km i første m (den hstm, der består af de 2 lm) 
Alle omgange starter og slutter som beskrevet i 2) og 3): dvs. slå 2 lm op først på omg, og afslut med km i netop disse 2 lm
Punkt 1-3 har jeg lavet med sort - på resten af huen skifter jeg mellem grøn, gul og brun
4) *1 hstm, 2 hstm i næste m* Gentag *-* omg ud
5) *2 hstm, 2 hstm i næste m* Gentag *-* omg ud
6) *3 hstm, 2 hstm i næste m* Gentag *-* omg ud
7) *4 hstm, 2 hstm i næste m* Gentag *-* omg ud 
8) *5 hstm, 2 hstm i næste m* Gentag *-* omg ud
9) 3 omg derudaf med hstm
10) 5 omg derudaf, men med stm (dvs. at i stedet for 2 lm i starten af hver omg, laver du 3 lm i stedet)
11) *5 stm, 2 stm sm* Gentag *-* omg ud
12) 3 omg derudaf med stm
Luf af og hæft ender

























Prøver du opskriften af, så del endelig resultatet med os ved at linke til din egen blog eller bare sende os et billede på [email protected] - du kan også dele din version af opskriften med os på instagram ved at bruge hashtag #garnkusserne :-)

Crochet away!

2 kommentarer:

  1. Super fantastisk DIY og tak for at du har linket til min blog og vejledning :) Håber Christian er glad for sin hue :)

    Cool :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mig, der takker - uden din vejledning havde jeg nok stadig været i gang ;-)
      Og Christian er meget glad!

      Slet