Opskriften fandt jeg via RecycleCindy's blog (en ret fed blog for de, der går op i hækling, miljø og genbrug - all in one). Opskriften er altså på engelsk (nyttige oversættelser kan findes her), men ganske let at gå til. Jeg havde dog ét lille "problem" med opskriften: Cindy bruger hæklenåle med anderledes mål end danske, hvilket vil sige, at de måler hhv. 3,75 og 4,25 - og det har jeg altså ikke lige liggende. Jeg rundede ned og brugte nål 3,5 og 4 i stedet og kompenserede så ved at lægge +1 på alle masker og rækker i opskriften - og de passer suberb! Det skal dog nævnes, at Christian har relativt slanke hænder, så hvis det skal være i str. L, ville jeg nok lægge +2 på i stedet. Fordelen for mig her er, at jeg også kan låne lidt til de kolde efterårscykelture, jeg snart går i møde... hvis ellers jeg får lov!
//Isabella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar