Sofiegården

Dejligt sted

Så blev det endelig muligt at besøge sin pårørende. Efter 2 en halv måneds indespærring var jeg spændt på besøget. Jeg måtte ikke komme ind på værelset, og heller ikke på terrassen. I teltet kun besøg en halv time. Det er ikke meget, når man skal køre 260 km. Teltet var dog endnu ikke åbent for besøg. Spændt ankom jeg til Sofiegården , og modtog min pårørende i sin kørestol i ved indgangsdøren. Vi kunne så gå en tur ned til den nærliggende legeplads og sidde ved et bord.Jeg var meget forundret over at se min pårørende igen. Efter 2 en halv måneds isolation, hvor han havde siddet i sin kørestol foran tv fra morgen til aften. Tiden i ensomheden havde gjort ham indesluttet og han havde udviklet vrangforestillinger. Forhold der ikke er usædvanlige for personer der holdes isoleret i så lang tid.Derudover var han særdeles usigneret. Uvasket, ikke barberet i flere dage , lange næsehår m.v. Den manglende hygiejne påtalte jeg ved tilbagekomsten.Jeg må antage at hans værelse og toilet er ligeså mangelfuldt rengjort. Formoder det er derfor der ikke er adgang for besøgende, da et besøg her jo ikke vil have nogen effekt på smitte.Jeg er rystet og skuffet over den behandling ældre borgere får, samtidig med, at de ansvarlige mener de passer godt på de ældre"."

Rar, hyggelig og hjemlig stemning