Strandkvarterets Børnehave Otto Mallings Gade 10, 12, stuen, 2100 København

Strandkvarterets Børnehave





44 Anmeldelser
  • søndagLukket
  • mandag07–17
  • tirsdag07–17
  • onsdag07–17
  • torsdag07–17
  • fredag07–16
  • lørdagLukket




Strandkvarterets Børnehave Otto Mallings Gade 10, 12, stuen, 2100 København




Om virksomheden

|

Kontakter

Hjemmeside
Ring til os
+4539206072
Otto Mallings Gade 10, 12, stuen, 2100 København

Åbningstider

  • søndagLukket
  • mandag07–17
  • tirsdag07–17
  • onsdag07–17
  • torsdag07–17
  • fredag07–16
  • lørdagLukket

Funktioner

  • Handicapparkering
  • Kørestolsegnet indgang




Anbefalede anmeldelser

Anne Fledelius
28.01.2024
Strandkvarterets Børnehave
Strandkvarterets børnehave er en fantastisk børnehave, der giver dit barn de trygge rammer, som det har brug for i hverdagen. De voksne er nærværende, lyttende og kærlige over for børnene (og forældre). Der er faste rammer, som giver børnene en stor tryghed i deres børnehaveliv. Børnehaven har tydelige værdier, som de voksne på fineste vis lærer børnene. Her lærer børnene, hvordan man er en god ven, og hvordan man opfører sig respektfuldt over for andre mennesker. Der bliver taget hånd om alle situationer – også de svære, hvor et barn f.eks. er i sorg. Alle følelser rummes og gives plads f.eks. på det daglige børnemøde, hvor der bliver talt om svære emner i børnehøjde.Efter vores datter startede i skole, kan vi med tydelighed se, alle de gode ting, som hun har fået med fra børnehaven – empati, respekt, forståelse for forskellighed, hvordan man er en god ven, evnen til at vente og lytte, lege selv og tale om svære ting. Alle disse ting danner et stabilt fundament, som hjælper barnet videre i livet og giver en rigtig god skolestart.Som forældre i denne børnehave skal du forvente at være i løbende konstruktiv dialog med personalet – alt sammen for at styrke dit barns udvikling. Som bonus bliver du derfor præsentereret for forskningslitteratur inden for børneområdet, så du også som forældre udvikler dig. Det har vi været så glade for – også fordi vi kan se, hvordan det har hjulpet vores datter i hendes udvikling.Vi kan ikke andet end at anbefale denne børnehave til alle, der ønsker det bedste for deres børn. Vi kan ikke vente til at vores søn snart skal starte der og blive en del af denne fantastiske børnehave!
Nicolai
12.01.2024
Strandkvarterets Børnehave
Strandkvarterets børnehave er nok verdens bedste børnehave. Blot 23 børn og super god normering. Tror ikke der findes bedre i kbh. Dette skyldes at det er en privat børnehave som har muligheden for at prioritere anderledes. Der er MASSER af kærlighed, kram og tydelige krav til børnene!! Vil på det varmeste anbefale alle at besøge denne gemte perle og gi jeres børn de bedste forudsætninger for fremtiden.De pædagogiske principper er tydelige og de har ressourcer og medarbejdere nok til at håndhæve dem. Alt er bygget på solid, evidens baseret forskning og intet er overladt til tilfældighederne. Som eksempel kan nævnes at børnehavens principper læner sig op af forsker og professor Per Schultz Jørgensens teorier om at gøre børn robuste.Ja, der er store og mange krav til børnene, og netop de tydelige forventninger gør at børnene STORTRIVES. I en tid hvor børn ellers er stærkt lyststyrede er det utrolig sundt at lære at indgå i et fællesskab, være høflig, inkluderende, deltage, lytte og samarbejde.Hver dag afholdes der børnemøde hvor børnene skiftes til at være børnemøde leder. Der tales om den pågældende dag/måned/årstid, dagens program, der synges og danses, børnene lærer at stå foran de andre og tale (og resten lærer at lytte opmærksomt til deres kammerater). Her tages vigtige temaer op hver dag; At være en god ven, at lytte og samarbejde, at sige ‘pyt’, at vise respekt overfor andre, øvelse gør mester, at man skal lære nyt hele livet og meget andet.Hvert enkelt barn bliver set, hørt og anerkendt HVER dag og får masser af knus og kærlighed.I Børnehaven er der også stillezoner og råberi og løb påtales. Dette gør at der er en utrolig ro i børnehaven. Vi oplever at det skaber fordybelse i legene og samtidig får ingen ondt i ørerne;)En gang om ugen er der rytmik, indimellem er der valgfrie dage hvor børnene selv kan bestemme om de vil være inde eller på tur. Børnehaven har ingen legeplads men det oplever vi ikke som et minus. Børnene er i stedet på tur 3-4 gange om ugen. Ofte til legepladser i området men de er også virkelig gode til at tage på længere spændende ture med børnene fx; Hareskoven, Dyrehaven, forårsbotanisk have, Frilandsmuseet, vagtskifte ved Amalienborg, i teater, filmhygge i Christins stue med is (et stort hit) eller tager til fødselsdag hos børnehavevennerne. Herved lærer de også at begå sig i trafikken.Når et nyt barn starter får det en hjælpeven - en af de ældre børn. På denne måde får de nye børn hurtigt venner og de ældre børn lærer om ansvar og at hjælpe. Børnene er kærlige og respektfulde overfor hinanden. Ved konflikter guides de af de voksne.Bag alt dette står et stærkt medarbejderteam. Stabile, dedikerede og dygtige. Alle følger de normer, værdier og regler der er i børnehaven så børnene møder konsekvente voksne. Lederen, Christin, må fremhæves som ildsjælen og primus motor af dette fantastiske sted. Hun brænder for at ruste børnene til livet og tager både børn og forældre i hånden i denne læringsproces. Christin prioriterer ALTID børnene over kontorarbejde o.l.Vi var lidt overvældede i starten over krav til både børn og os som forældre. Og vi har flere gange måtte genoverveje vores eget forældreskab og redskaber til opdragelse. Men efter knap to år i børnehaven kan vi bare se hvor fantastiske og vigtige alle disse tiltag er for vores dreng. Desuden bunder det i en stor og oprigtig kærlighed og omsorg for vores søn og familie.Kan blot opfordre til at besøge børnehaven og tage en snak med den fantastiske leder!
Tine Elleriis
08.01.2024
Strandkvarterets Børnehave
Verdens bedste børnehaveI knap 5 år har vores familie haft det kæmpestore privilegie at ”gå i Strandkvarterets børnehave”. Jeg har aldrig hørt om, eller kommet i en institution, hvor man – barn som voksen – bliver mødt med så meget kærlighed, omsorg, sund nysgerrighed, rummelighed og konsekvens i arbejdet med skabe det bedst mulige og trygge udviklingsrum. Der bliver krammet, hilst på alle og taget sig tid til at få både startet og sluttet dagen på en tryg og kærlig måde. Der er stor børneinddragelse i opgaver og prioriteringer samtidig med, at alle beskeder er tydelige og børnene sjældent er i tvivl om, hvad der er forventet af dem. Der bliver leget på kryds og tværs og alle børn og voksne tager ansvar for hinanden og de rammer de alle er med til at udfylde. Der er altid tid til at forklare, hjælpe og lytte, hvilket i stigende grad, er en sjældenhed i mange institutioner.Vi har aldrig været i tvivl om, at Strandkvarterets børnehave var det rigtige for vores børn og vores familie. Der stilles krav til både børn og voksne, og der er en forventning om, at det er en fælles opgave mellem hjemmet og børnehaven at udvikle og klæde vores børn på til den verden, der venter efter børnehavelivet. Vi er som forældre blevet taget i hånden, udfordret, rost, lyttet til og oplevet en stor kærlighed til vores børn og interesse i deres udvikling.Der er et imponerende overskud, som kræver en benhård prioritering fra personalets side, til at se det enkelte barn samtidig med, at der stilles krav til hvordan man indgår i et fællesskab og er med til at bidrage og styrke netop fællesskabet. Vi har oplevet, at der skabes et unikt bånd mellem de voksne og det enkelte barn, hvor der bliver arbejdet med lige præcis dette barns styrker og udfordringer. Vores erfaringer med at have børn forskelligt sind, styrker og udviklingspunkter er, at de i den grad, er blevet mødt på deres præmisser og forudsætninger og det har været en stor glæde at se, hvordan både børn og voksne bliver stolte når noget lykkedes og bliver lettere.Det har været svært at slutte børnehavekapitlet, men vi tager samtidig så meget med os fra vores tid i Strandkvarterets børnehave. Vi mødes igen og igen af skolelærere, pædagoger samt forældre til andre børn, som roser os for at have børn med stort socialt overskud, en naturlig omsorgsfuldhed og evnen til at kunne inkludere og samarbejde selv i pressede situationer og nye miljøer. Det er en gave, som forældre, at opleve dette – og det skyldes i høj grad deres tid i Strandkvarterets børnehave. Tak til alle de børn og voksne vi har mødt igennem årene. I har gjort tiden helt speciel og vi vil altid se tilbage på denne periode, som en særlig og vigtig tid for vores familie. Vi kan ikke anbefale børnehaven nok – og vi ville ønske, at alle børn kunne få en børnehavetid så fantastisk, som den vores børn har fået. Tak.
Dorthe Hemmingsen
15.12.2023
Strandkvarterets Børnehave
Jeg vil gerne give min uforbeholdne og varmeste anbefaling af Strandkvarterets børnehave.Begge vores piger har gået hele deres børnehavetid, i børnehaven.Vores piger er i dag 10 og 13 år og de besøger jævnligt, den dag i dag, deres gamle og højt elskede børnehave.Jeg er selv uddannet pædagog og i gang med videreuddannelse som lærer. Mit speciale og interesse er for det forpligtende og inkluderende fællesskab.Jeg kendte ikke Strandkvarterets børnehave på forhånd, men fik børnehaven anbefalet af pladsanvisningen, da jeg fortalte, at jeg ledte efter et lille sted med nærvær og høj faglighed.Som mor var jeg altid tryg ved, at overlade mine børn til Christin og Rene og daværende medarbejdere. Jeg var tryg fordi, at jeg kunne mærke, at der var hænder nok og fordi, at deres faglighed altid var på plads. Personalet har altid givet mig detaljeret indsigt i mine børns hverdag og udvikling. Jeg har altid oplevet, at de har villet mine børns udvikling det allerbedste også selvom det indimellem har betydet, at vi har måtte genoverveje vores eget forældresyn på opdragelse.Jeg har fået et dybere syn på min forældrerolle og har altid følt mig bedre klædt på til rollen, igennem vejledninger af personalet.Jeg arbejder i dag som børnehaveklasseleder.Jeg oplever desværre ofte, at mange børn slet ikke er klædt på til, at indgå i et forpligtende fællesskab, når jeg modtager nye elever, direkte fra børnehave.En simpel social kompetence, som at sige ”tak”, at kigge andre i øjnene når man taler sammen, kort sagt, at opføre sig respektfuldt overfor andre og være en god kammerat, det er desværre ikke naturlig læring, hverken hjemme i alle børnehaver.Jeg er utrolig taknemmelig for, at Strandkvarterets børnehave har passende udviklingsrelaterede forventninger til både mine piger og de børn som de varetager i dag.Dermed sikres det, at børnene er parate til at indgå i et forpligtende fælleskab, når de starter i skole.Når det sociale fundament er på plads, vil det uden tvivl betyde, at barnet er mere vellidt og barnet vil dermed bedre kunne trives, udvikles og optage ny læring i skolen.
Sebastian Feirup
27.11.2023
Strandkvarterets Børnehave
Strandkvarterets Børnehave er en helt unik institution, hvor alle børn bliver set og hørt - hver dag - og de bliver mødt med kærlighed og omsorg af alle ansatte.Vores datter startede først i en børnehave, hvor hun stort set blev overladt til sig selv fra start og måtte på egen hånd finde en vej ind i fælleskabet. Det formåede hun ikke, og vi fandt hende ofte bare siddende helt alene eller ventende ved lågen på, at vi kom og hentede hende. Hun var utrolig ked af at skulle afsted om morgenen - og det samme aftenen før hun skulle afsted hver dag. Og der var ingen hjælp at hente hos pædagogerne. Vi fik blot at vide, at det var helt normalt, og hun lige skulle finde sin plads i børneflokken af sig selv. Bare en lille ting som, at der ikke var nogen pædagoger der sagde god morgen til vores datter, når vi kom om morgenen, eller der lige kunne sikre, at hun blev taget godt imod og fik en god start på dagen bekymrede os. De var for få og for uopmærksomme.Vi var i krise og havde behov for at finde en institution, hvor vores datter ikke bare blev overladt til sig selv, men hvor hun blev set og blev inviteret ind i fælleskabet. Det fandt vi i Strandkvarterets børnehave. Hver morgen bliver der sagt godmorgen og farvel fra hele børneflokken og alle pædagoger. Her er altid rigeligt med kram og tid ril det enkelte barn. Pædagogerne er superhelte, der er 100% dedikerede til børnene og deres udvikling. Og børneflokken er unik i den forstand, at alle børnene er virkelig velafbalancerede og søde ved hinanden - det tilskrives i høj grad pædagoger og leder, der lærer børnene hvordan man er en god kammerat og indgår i fællesskabet på en positiv måde. Det har vores datter responderet virkelig godt på og hun har udviklet sig utrolig meget i den tid hun har været i Strandkvarterets børnehave.Det skal nævnes, at børnehaven er funderet på mange regler - og der stilles forventninger til både barnet og de voksne. Det skræmte os lidt inden opstart, da vi placerer os i det absolut bløde og beskyttende forældresegment. Christin, der er leder af børnehaven, var dog utrolig god til at forventningsafstemme i forhold til vores udgangspunkt og deres forventninger til os og vores datter. Det blev hurtigt tydeligt, at reglerne er pejlemærker for børnene i hverdagen, der netop sikre at der er plads til alle, ingen bliver mobbet og at alle kan deltage. Og netop reglerne i Strand Kvarterets børnehave har vist sig at være med til at skabe forudsigelige rammer, der gør vores datter tryg og gør det let for hende at afkode hvordan hin skal deltage i dagens aktiviteter (der er meget afvekslende således der både er plads til fjolleri, fantasi og læring - ofte i kombination). Generelt beror al pædagogik i Strandkvarterets børnehave på en kombination af grundige pædagogiske overvejelser og kærlighed, så det er udviklende og hyggelige rammer for alle børn, der bliver mødt, der hvor de er. Vi efter ca. 6 måneder i den grad se at strukturen og reglerne giver mening og har en positiv effekt på vores barns udvikling.Strandkvarterets børnehave får vores varmeste anbefalinger.
Maria Lorentzen
14.11.2023
Strandkvarterets Børnehave
Strandkvarterets Børnehave på ydre Østerbro, er ikke blot en omvej værd – men en rejse værd! Her finder du intet mindre end verdens bedste børnehave.Lad dig ikke snyde af adressen, og de – tilsyneladende – små lokaler. Så snart du træder ind af døren, bliver du draget ind i et vaskeægte børneunivers, med højt til loftet - fuld af leg, fantasi og kreativitet. Du bliver omsluttet af den kærlighed, og den varme nærværende atmosfære, som børnene trygt bevæger sig i hver eneste dag. Du vil blive mødt af en stærk, kærlig og omsorgsfuld stab, som, uden undtagelse, (selv under en pandemi) møder dit barn i øjenhøjde, og med kram og kærlige ord.Her kan vi ikke komme udenom at fremhæve Christin - børnehavens leder. Hun er ikke kun at finde, hårdtarbejdende bag kulisserne, men sandelig også - og altid højst prioriteret – ”på gulvet” sammen med børnene, stort set alle ugens dage. Christin er en ildsjæl i reneste forstand – hun har gennem mange år opbygget dette sted, og med sin store erfaring, brede faglighed, sit altid løsningsorienterede sind, dybe professionalitet og sit hjerte af 24 karat guld, viser hun vejen frem – både for børn og voksne. Fra dag 1, er vi blevet mødt med kærlighed og oprigtig omsorg for vores datter, og os som familie. For vores vedkommende er det ikke kun vores barn hun ruster til livet, men hun har i lige så stor grad, rustet os og gjort os stærkere i forældreskabet.Dette flotte lederskab forgrener sig naturligt ned i resten af staben, som omsorgsfuldt og nærværende forvalter sin rolle med stabilitet og engagement. De er en mangfoldig gruppe, men trods dette, taler alle med samme tunge. Dagene er strukturerede, de pædagogiske principper og kommunikation er tydelig og præcis, hvilket skaber en ligetil og ukompliceret hverdag for børnene, fordi de ved hvad de voksne står for.Der bliver stillet krav til børnene, såvel som forældrene. Som forældre kan det føles overvældende i starten – i vores tilfælde fordi, at vi slet ikke var vant til sådan en tilgang i vuggestuen. I overgangen til børnehaven havde vi ikke forventet selv at ”få lektier for”, men er i dag dybt taknemmelige for den åbenhed, de livsvigtige råd og den vejledning, der helt naturligt og uforbeholdent følger med på denne rejse i Strandkvarterets Børnehave.For børnenes vedkommende, har vi virkelig set, hvordan de stortrives i kravene og forventningerne. De vokser og udvikler sig i succeserne, og ligeledes er der plads til den læring der er i nederlagene. For her har de hinanden. Børnegruppen har et sjælendt-set sammenhold på tværs af alder og personlighed. De hjælper hinanden – både store og små. Det lærer de, både af de voksne men også af hinanden.”Store ord” bliver taget ned i børnehøjde, og børnene bliver herigennem dannede små individer, som helt naturligt lærer vigtige kompetencer som at være deltagende, lyttende, inkluderende, samarbejdende, en god ven, at respektere hinanden og deres forskelligheder, og også at være hensynsfulde og tålmodige.Børnehaven er på tur, stort set, hver dag – i al slags vejr og vind. Oftest til deres fantastiske hule i Hareskoven, hvor de boltrer sig i det grønne på enten ”udforskerstedet”, ”bjergbestigerstedet” eller i ”stjernestundsdalen”. Ellers besøger de byens parker og legepladser, ser vagtskifte på Amalienborg, danser om juletræet på Rådhuspladsen, er på påskeharejagt, og meget meget mere.Blandt al denne udendørsaktivitet, er der samtidig fokus på ro og fordybelse når de er hjemme i de hyggelige lokaler. Her laver de eksempelvis drømmerejser, reflekterer og lytter til beroligendemusik.Her hersker i det hele taget bare ufattelig meget harmoni og balance i både aktiviteter, relationer og dannelse. Vi henter hver dag en glad og tryg pige – i rivende udvikling. Vi føler os meget heldige og taknemmelige over, at vi er landet netop her i Strandkvarterets Børnehave, i de vigtigste og mest grundlæggende år af vores datters liv.I har vores aller varmeste anbefalinger.
Lena O
13.11.2023
Strandkvarterets Børnehave
Da jeg besøgte stedet første gang, vidste jeg med det samme at her ville jeg gerne vores barn skulle være.I Strandkvarterets børnehave er det kærlig nærvær og konsekvent pædagogik på højt niveau. Det er et hyggelig indrettet sted, og selv om de ikke har egen legeplads, er det ingen problem, da de får set og oplevet forskellige legepladser, skoven og andre ting. Næsten hver dag holdes børnemøder på en god måde, og de lærer at lytte til hverandre, vente på tur, stå foran de andre og si noget, med mere. De taler også mye om hvordan man er mod hverandre og hvordan det opleves for den andre, godt at lære at sætte ord på dette i samspillet med sine venner. Og de lærer masse sanger og leger, de rydder selv op før de starter ny leg, det bliver naturlig at hjælpe med det. De har fælles højtlæsning hver dag, og det er en god ting.Det er en dejlig hjemlig og tryg stemning, og det er rolig, børnene lærer at bruge indestemmen, og de er glade. Alle bliver set, og mødt, hver dag på samme positive måde. Børnenes individuelle udvikling bliver sat ord på og fulgt op. Børnene lærer almindelig høflighed, respekt og at være venlig mod alle. I denne børnehave, blir pædagogiske mål og værdier, faktisk omsat til praksis i det daglige arbejde.Det er et fantastisk sted, på grund af de gode mennesker som arbejder der, som mit barn elsker og vi som forældre også, og et sted jeg kun kan anbefale på det varmeste. Tusen tak!
Denise Andersen
11.11.2023
Strandkvarterets Børnehave
Strandkvarterets børnehave er en fantastisk børnehave. På døren ind til børnehaven står der NÆRVÆR på et klistærmærke, dette er faktisk en meget sigende varebetegnelse" for børnehaven.Her har børnene en tryg og kærlig base
Lise Bugge
11.11.2023
Strandkvarterets Børnehave
For os er der ingen tvivl om, at vores datter går i verdens bedste børnehave.I Strandkvarterets Børnehave finder man de sødeste og kærligste pædagoger, som altid byder børnene velkomne med kram og kærlighed hver eneste dag. På samme måde går man aldrig hjem uden at have sagt ordentligt farvel, hvilket skaber en følelse af, at børnene set og er en vigtig del af fællesskabet.Herudover stilles der rammer op og krav til både børn og forældre, som vi mener har været en stor del af at gøre børnehave-oplevelsen til en stor succes for både vores datter og os.Børnehavelederen Christin og hendes kollegaer er fantastiske mennesker, som arbejder aktivt hver dag for at give børnene tryghed, omsorg og forståelse for sig selv og andre.Dette gør de gennem diverse tiltag, som lærer børnene fra første børnehavedag, at de skal respektere sine egne og andres grænser, vise omsorg, have tålmodighed, tage ansvar, håndtere frustrationer på en hensigtsmæssig måde, lære at lege alene samt med andre m.m., alt sammen uundværlige redskaber, som ruster dem til både skolestart og livet.Christin og hendes kollegaer holder sig opdateret og informeret indenfor den nyeste pædagogiske forskning og er samtidig altid lydhør overfor ens spørgsmål.Derudover følger de op løbende i forhold til områder, hvor man kan sætte ind og støtte op om ens barns udvikling, hvilket har været et helt enestående redskab for os som forældre.Ved fødselsdage eller særlige begivenheder - som f.eks. at blive storesøster, som kan være en stor omvæltning - sørger børnehaven for, at være ekstra opmærksomme på børnene og give dem en helt magisk oplevelse kaldet stjernestunder, hvor der både synges, vises tegninger, fortælles og lyttes i en boble af kærlighed, ro og respekt for hinanden.Børnehaven ligger i en stuelejlighed på Østerbro med forskellige rum og har både plads til de helt rolige såkaldte - nærmest meditative - øjeblikke kaldet drømmerejser samt at lave cirkusdag, hvor hele børnehaven nærmest omdannes til manege. Børnehaven prioriterer at komme ud på tur flere gange om ugen til skov, legeplads, museum, bamselægerne, teater og meget mere og man savner derfor slet ikke en legeplads ved børnehaven.Hvis I overvejer at vælge Strandkvarterets Børnehave, så kan vi kun på det varmeste anbefale at gøre det og at være helt ærlig overfor lederen Christin i forhold til, hvor I står som forældre, så I sammen kan skabe den bedst mulige børnehave-oplevelse for jeres barn.Vi ville ønske for alle, der har børnehavebørn, at de kunne få mulighed for at gå i verdens bedste Strandkvarterets Børnehave.
Helen and Lars Connor and Sørensen
10.11.2023
Strandkvarterets Børnehave
Vi kan på det varmeste anbefale Strandkvarterets børnehave til andre forældre, der ønsker en børnehave med en tryg, lærerig og rolig dagligdag for deres børn.Børnehaven er hyggeligt indrettet med tøjdyr som fx panda i vinduet når man møder. Indenfor er årstidens blomster opstillet rundt omkring og virker dejligt forfriskende, der er et akvarie med flotte navngivne fisk som børnene nyder, og meget forskelligt slags legetøj de kan lege med.Når børnene afleveres om morgenen modtages de med kram og et stort overskud fra personalet. Samtidig startes der altid med et godmorgen" til dem der er tilstede. Så er dagen ligesom i gang. Forældrene modtages ligeså med stor venlighed af personalet

Tilføj anmeldelse

Kort

Otto Mallings Gade 10, 12, stuen, 2100 København
Strandkvarterets Børnehave