Psykiatrisk akutmodtagelse

Har været indlagt flere gange i de sidste 3 år, men jeg må sige, at hvert eneste gang håber jeg, at det er den sidste, og ikk kun fordi jeg håber at jeg kan blive bedre til at håndtere min angst selv, men fordi jeg føler mig konstant misforstået, som er den værste der kan sker, når man beslutte at lede efter hjælp i psykiatri.Kom inde for at få hjælp med at restituere kroppen og hjerne, efter flere uger med dårligt søvn.Endte jeg med at få mindre af de mediciner jeg plejer at får, og derfor ikke at sove nogle som helst.Har bedt siden kl 13.00, at få berolighed, og antipsykotiker, for at kunne lukke øjne et par timer om eftermiddag, niks.Efter 30 timer uden søvn, Beder jeg om at få sovepiller, og får jeg at vide, at vide, at jeg kommer til at får nogle kun efter kl 22.00, når jeg norMalt sover fra kl 20.00.Siger jeg så, at jeg pakker sammen, og tager hjem, og sover.Jeg har mine mediciner her hjemme, men læge tjekkerMin temperament, og prøver at køre mig sur, så at de kan lukker mig i den lukke afdeling.Jeg falder selvføgelig ikke i den falde, men til gængeld, mister jeg alt min tillid i deres personale, og kraftig anbefaler alle til at valge en anden hospital

EKSTREMT uprofessionelt personale, som på ingen måde lytter til en.Jeg blev rådgivet af egen læge til at kigge forbi Akut Psykiatrisk i tilfælde af, hvis jeg blev meget ked af det. Så det gjorde jeg (MEN var ikke psykotisk, var ikke på medicin og uden symptomer på psykiske udfordringer).Alligevel blev jeg til min store overraskelse indespærret i deres ventesal i over en halv time!!??Til trods for at jeg tiggede og bad om at komme ud! ALDRIG har jeg oplevet noget lignende!De tror, at de har magt over dig, når du først er kommet ind og de bestemmer, hvornår du må gå ud derfra.Sådan behandler man sgu da ikke almindelige borgere!!??Godt råd til andre der overvejer det sted: HOLD DIG LANGT VÆK!De er IKKE trænet i at udvise almen empati, og lukker dig inde uden din tilladelse.

Man får afvide at man skal ringe til akutmodtagelsen ved behov og så får man et møgfald af dimensioner for at ringe ind.Undskylder at jeg har ringet 2 gange inden for et år, ( Ironi kan forekomme )for lige at få ro på og undgå en indlæggelse.Måske skulle man lige overveje hvem der har kompetencerne til at sidde ved telefonen, når folk er rigtig dårlige og ringer ind.LIfe matters ....

Psykiatrien er sparet ihjel. Man venter i timevis på hjælp og det koster liv. Personligt vil jeg aldrig henvende mig her igen

De gange jeg har været her er jeg altid blevet behandlet ordenligt. Desværre kan der ofte være lange ventetider, men det er jo ikke personalets skyld.

Inden nogle skulle tænkte, at det “bare” er endnu en psykisk syg person der langer ud på systemet: jeg har været indlagt 4 gange før i andre regioner, og har haft “nogenlunde” (og til tider ganske fine) oplevelser med dette. Det er dog første og eneste gang jeg har besøgt Bispebjerg psykiatrisk akutmodtagelse i dag. Jeg ville give 0 stjerner hvis man kunne.Jeg møder ind på modtagelsen, da jeg har daglige og natlige angstanfald, der er så voldsomme, at jeg får tanker om selvskade og selvmord, og jeg begynder at være bange for at være i min egen lejlighed, da jeg hverken kan spise eller sove på grund af min angst, og har svært ved at tage afstand til selvmordstankerne.Efter at have ventet 4 timer, bliver jeg spist af med 3 angstpiller og 2 sovepiller (som jeg allerede tager og som tydeligvis ikke har løst mit problem).Efter det blev jeg bedt om at forlade modtagelsen, til trods for, at jeg gav udtryk for, at jeg oprigtigt var rædselsslagen for at jeg ville ty til irreversibel skade på mig selv, såfremt angsten fik lov at blive værre, og understregede, at jeg virkelig havde behov for trygge rammer og adgang til hjælp, så jeg vidste det ikke ville ske. Jeg fik et angstanfald inde på skadestuen, og sagde “I kan ikke sende mig hjem sådan her? I kan ikke bare få mig til at vente til det ER gået galt?” og med tårer i øjnene blev jeg alligevel sendt på gaden: “du er blevet vurderet, vi er nødt til at bede dig forlade bygningen”.Efterfølgende ringede jeg til akuttelefonen, grædende fra bispebjergs parkeringspladser, hvor jeg blev mødt af en (efter min mening) meget nedladende og uprofessionel sygeplejerske, der igen bare gentog, at vurderingen var lavet, og de ikke kunne hjælpe mig. Så jeg sad grædende i et angstanfald på Bispebjerg, for dårlig til at tage hjem, men åbenbart ikke syg nok til at hjælpe.Jeg har før været indlagt på andre afdelinger på samme indikation. Jeg ved, at det kommer ned til et spørgsmål om, at der er for få ressourcer. Men at sende psykisk syge, selvmordstruede folk på gaden er under al kritik af hvad man byder et andet menneske, og det var helt klart en af de mest nedværdigende oplevelser jeg her haft i mit liv, at måtte tigge om hjælp, fordi man er bange for sig selv og om man overhoved kommer til at overleve endnu en nat. Og så blive afvist og sendt på gaden unden nogen form for empati eller bekymring fra de professionelles side.Den generelle tone var apatisk og uempatisk. At man kan behandle en person der er så langt nede at de lige frem græder og tigger om hjælp er mig en gåde. Ingen møder ind på en psykiatrisk akutmodtagelse for sjov. Man skal VIRKELIG føle sig håbløs. Som nævnt har jeg været indlagt før, og ved sgu godt at det bare er “opbevaring” og egentlig ikke så meget hjælp.Jeg arbejder selv i sundhedssektoren, og ville ALDRIG kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg sendte folk hjem, vel vidende, at de med god sandsynlighed ville skade dem selv fordi de ikke ser andre muligheder. For hvis ikke en psykiatrisk skadestue kan hjælpe en - hvem kan så? Hvis jeg følte jeg kunne klare mig selv hjemme i min egen lejlighed, var jeg sgu ikke mødt ind på akutmodtagelsen i første omgang.Jeg selv, og mine pårørende, har oplevet meget i psykiatrien. Men dette er den absolut værste oplevelse jeg har haft i mine 10 år som psykiatrisk patient.Jeg håber inderligt politikeren snart får fingeren ud og gør noget ved den danske psykiatri. Bispebjerg psykiatrisk skadestue er i hvert fald under al kritik. Og jeg kan kun håbe på, at personalet fra i dag ser denne besked og at det sætter nogle tanker i gang, selvom jeg desværre tvivler på det kommer til at ske.Jeg håber alt det bedste for jer andre, og at I får den nødvendige hjælp.

Et af de værste steder på denne jord. Kolde, kliniske omgivelser og mennesker, der slet ikke kender til omsorg. Jeg tager aldrig derhen igen - så hellere gå til grunde.

Et frygteligt sted, som burde jævnes med jorden. Utroligt, at det kan være et sted for mennesker, der har psykiske udfordringer eller er selvmordstruet. De nedbryder deres patienter og taler så nedladende til de indlagte. Det er direkte nedbrydende for et menneskes psysiske helbred at være det sted. Meget sørgeligt, at det skal være sådan.

Komplet inhabil afdelingssygeplejerske og personale. Arbejdspladsen er børnehave for voksne der ikke kan få arbejde andre steder pga. mangelede interpersonelle evner og ringe faglighed. En syg kultur hvor plejepersonale kan sige hvad som helst til patienterne uden nogen former for dokumentation. Ledelsen er uforståelig partisk i interne sager.